Ferie i Sydafrika

Home

Surfing
Township
Pingviner
Cape Point
Robben Island
Scratch Patch
Hvaler

Oplevelser og seværdigheder nær Scarborough

I nærheden af Scarborough er der mange steder at besøge, men alene opholdet i Scarborough er meget specielt. Scarborough er en "conservation village". camel rock
Det betyder, at der praktisk taget ingen butikker er i landsbyen. Der er en enkelt restaurant (Camel Rock Restaurant), en lille kiosk (Mickey Mouse Trap) med nogle få dagligvarer og endelig en lille café (The Hub), hvor der også sælges nogle få dagligvarer.

Der er næsten heller ingen virksomheder.
Der er en ejendomsmægler (Jawitz) og en sommerhusudlejningsvirksomhed (SafariNow).

Der er ingen gadelygter, og det er helt fantastisk at betragte stjernehimlen uden forstyrrende lys. Sydkorset er nok et af de mest kendte stjernebilleder, som kan ses fra den sydlige halvkugle.

Scarborough er en fredelig landsby med en vej igennem, hvor der kører busser med turister til bl.a. Cape Point, men ingen busser gør ophold ved stranden eller ved restaranten. Der er ikke plads ved restaranten, og busser er forbudt ved stranden. Der er dog mange i privatbiler, som parkerer ved stranden enten for at opholde sig på den smukke hvide sandstrand eller for at surfe.
pottemager
For at besøge steder uden for landsbyen er det nødvedigt at have en bil til rådighed. Der er ikke offentlige transportmidler til og fra landsbyen.
Måske kan man gå ca. 2,5 km til to små souvenirbutikker, til en pottemager, som kan lave porcelæn efter dit eget design eller til Farm House Restaurant til brunch eller til lørdagskoncert.
Opdateret 13.06.2014
Torben Bundgaard
torben@gnurk.dk